Fysiske rammer

Der er 10 boliger i rehabiliteringsafdelingen – alle étrumsboliger med eget badeværelse. Stuen er møbleret, men man har mulighed for at medbringe enkelte små møbler og personlige genstande.

Træningsfaciliteter, bassin, aktivitetsområde med EyeBab, air hockey

Værelset:
På Lunden får du et værelse med eget badeværelse.
Dyne, pude, sengelinned og håndklæder stiller vi til rådighed, har du lyst til at bruge dit eget er det også helt i orden.
Til værelset hører en plejeseng, klædeskab, skab med et lille køleskab, TV, et bord og 2 stole.

Du kan medbringe nogle personlige ting, små møbler, billeder, eller lignende.

I afdelingen er der fælles stue og køkkenfaciliteter. Al maden fremstilles i Lundens køkken, der er mulighed for at spise det i afdelingens køkken/stue eller på dit eget værelse.

JaPRG2TQ

Praktiske oplysninger

Toiletartikler:
Tandpasta, sæbe, shampoo, barbergrej, og lignende køber man selv - vi hjælper naturligvis.

Kiosk:
På Lunden findes en kiosk, hvor du har mulighed for at købe f.eks. toiletartikler, sodavand, slik, og lign.

Besøg/Gæster:
Gæster er meget velkomne, både i dag og aftentimer.
Dog skal du kunne passe din træning. Gæster må gerne overvære træningen, det er en god idé at aftale det på forhånd.
Gæster kan også spise med – mod betaling – vi skal helst vide det, et par dage før, af hensyn til indkøb. På samme måde hvis du vil melde et måltid fra, skal det også ske et par dage før. 

Udgifter i forbindelse med ophold
Din hjemkommune kan opkræve husleje og egenbetaling i forhold til kost.
Lunden opkræver betaling for tøjvask 638 kr. pr. måned
Udgift til sondemad afholdes af borgeren selv.

vQUvIlF4

Medicin:
Udgifter til medicin afholder du selv, der kan ydes tilskud efter gældende regler - vi hjælper gerne. Din medicin dispenseres her i afdelingen, medicinen bringes herud fra Varde Apotek

Læge:
Du vil være tilknyttet din praktiserende læge, som evt. indgår samarbejde med et lægehus i Varde, i tilfælde af at du har brug for lægebesøg.

 

uY_qQrtA

Fodpleje:
På Lunden har vi aftale med en fodplejer, som kommer jævnligt. Vi anbefaler at du laver aftale med hende om at ordne dine fødder, hvis du ikke selv er i stand til det. Vi hjælper med kontakten.

Frisør:
Der er mulighed for at vi bestiller en frisør der kommer på Lunden, eller at tage til en frisør i byen

Møder:
Forud for indflytning/eller umiddelbart efter indflytning holdes der et møde med din hjemkommune, hvor målene for dit ophold i Rehabiliteringsafdelingen aftales.
Her aftales de næste møder også.

AU65uHzA