Kognitiv træning

Som overordnet forståelsesramme, tager vi udgangspunkt i den kognitive pyramide. Den kognitive pyramide opstiller de kognitive områder i relation til hinanden. Den tydeliggør, hvordan nogle kognitive funktioner er grundlæggende for, at andre højere kognitive funktioner kan fungere.

Helt grundlæggende kræver al bevidst tænkning, at man er vågen. Er borgeren udtrættet eller bevidsthedssvækket, vil al øvrig tænkning være svækket. Er sanserne sløvede eller manglende påvirker det, hvordan verden opfattes samt evnen til indlæring.

Det er derfor vigtigt ved de borgere, der lider af hjernetræthed, at de får hjernehvil i løbet af dagen.

I forhold til energiforvaltningen anvender vi batterimetaforen som et billede på, hvor meget energi borgeren har.

Der laves dag- eller ugeskema for borgeren, da det er med til at skabe struktur og overblik og med hensyn til borgerens hjernetræthed.

Vi anvender aktivt selvedukation, hvor formålet er at borgeren opnår en øget sygdomsindsigt og mulighed for at komme bedst muligt videre mod det nye liv. Der arbejdes ud fra ATSO (at tænke sig om) i forhold til at give borgeren viden om; hvordan hjernen fungerer, hukommelse, tænkning og eksekutive funktioner.

Til udredning og vurdering anvendes test og scoringsredskaberne A-One, AMPS og OCS.

Der arbejdes med hverdagsrehabilitering med fokus på at træne de kognitive og eksekutive funktioner, såsom planlægning, overblik og selvevaluering.  Sammen med borgeren udvikler vi nye rutiner og kompenserende strategier.

Ved borgere med neglekt vil behandlingstilgangen tage afsæt i erfaringer og observationer, som henholdsvis fagpersonale og pårørende observerer i hverdagsaktiviteter.  Behandlingen vil være individuel tilpasset og gradueret efter neglektens omfang. Der vil herudfra tages afsæt i en udfaldsorienteret- eller kompensatorisk træning.

EYEBAB (Eyes, Body, and Brain)

Den store væghængte tablet er et softboard, hvor vi på en interaktiv måde kan tilbyde motiverende spil. Den sigter mod at forbedre visuelle færdigheder, koordination, balance, overblik, udholdenhed, reaktionstid, koncentration, kognitive færdigheder og meget mere.

Samarbejdet mellem øjne, krop og hjerne danner grundlaget for et velfungerende visuelt system.

Syn

Vi initierer synsudredning ved mistanke om påvirket syn og ledsager den enkelte borger til undersøgelse og videre forløb hos øjenlæge.

Kognitiv pyramide_