Margrethe Als er øverste leder af Lunden, og har været det siden 2022. Hun har ca. 120 medarbejdere under sig, hvoraf hun har personaleledelse af 10 medarbejdere.
Hun blev ansat på Lunden tilbage i 2004, som ergoterapeut, og fra 2009 som afdelingsleder i Trænings- og aktivitetsafdelingen.
Margrethe har en Master i Kvalitet og Ledelse MPQM, færdiggjort 2024, en Diplom i ledelse, færdiggjort i 2015, samt en række kurser indenfor ledelse og faglig udvikling.
Margrethe brænder for at sætte retning for og udvikle Lunden, så Lunden er en eftertragtet udbyder af rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade.
Der er et strategisk fokus på at forene høj faglighed, stolte medarbejdere, bæredygtig økonomi og tilbud som matcher efterspørgslen.
Margrethe går på arbejde hver dag med et ønske om at Bo- og rehabiliteringscenter Lunden i dag og i fremtiden er:
Birthe I. Hansen er afdelingsleder for Rehabiliteringsafdelingen på Bo- og rehabiliteringscenter Lunden.
I 31 år har hun været på Lunden - de første 3 år som socialpædagog, herefter som leder i Rehabiliteringsafdelingen. Hun brænder for den udviklingsrejse borgerne er på i deres midlertidige ophold, og drives af, gennem medarbejderne - at afdække og udvikle det liv som borgeren har, også efter at have pådraget sig en skade i hjernen. Dette foregår i tæt samarbejde med hjemkommunerne og naturligvis pårørende.
Birthe har en Diplom i ledelse, samt flere interne lederkurser.
Dagligt er hun leder for 24 medarbejdere.
Anita Antonisen er leder for Trænings- og aktivitetsafdelingen, hvilket består af terapigruppen herunder audiologopæd, vederlagsfri fysioterapi og Samværs- og aktivitetstilbud, i alt 23 medarbejdere. Hun har været leder i Trænings- og aktivitetsafdelingen siden marts 2023.
Hun er uddannet ergoterapeut i 2002 og har selv mange års erfaring hovedsageligt fra den kommunale sektor, men også fra den regionale sektor. Herudover har hun flere års erfaring som uddannet klinisk underviser, hvor hun har erhvervet 4 diplommoduler. For nuværende er hun i gang med en Diplom i ledelse.
Anita brænder for at skabe de bedste rammer for rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Hendes mål er at give hver enkelt borger mulighed for at opnå en så meningsfuld og selvstændig hverdag som muligt gennem målrettet og individuelt tilpasset indsats. Anita tror på, at man kan gøre en reel forskel ved at møde borgerne, hvor de er, og sammen sætte realistiske og inspirerende mål for deres rehabiliteringsforløb.
Anitas engagement i senhjerneskadeområdet handler om at gøre en forskel – for både borgere og medarbejdere – og jeg er drevet af en stærk tro på, at vi sammen kan skabe forandringer, der giver livskvalitet og nye muligheder.
Som leder er det vigtigt for Anita at bringe medarbejdernes kompetencer i spil og skabe et miljø, hvor faglig udvikling og samarbejde trives.
Hun arbejder for at udvikle og styrke det faglige fundament, så der i samarbejde kan leveres høj kvalitet i arbejdet med borgerne. Samtidig ser Anita det som en kerneopgave at støtte medarbejderne i deres udvikling, både fagligt og personligt, så teamet altid står stærkt.
Heidi Høivang er afdelingsleder for Lundbo 1, 2 og 3, Lundens varige boliger. Hun leder til dagligt 62 medarbejdere, og har gjort dette siden november 2022.
Heidi er uddannet sygeplejerske og har tidligere været en del af sygeplejersketeamet på Lunden. Hun har derfor et godt kendskab til borgerne og de sundhedsfaglige indsatser, der leveres i det daglige botilbud.
I ledelsesøjemed er Heidi optaget af udvikling, medarbejderes trivsel og samarbejde. Hun brænder for at imødegå medarbejdernes udfordringer, og arbejde for gode vilkår på jobbet.