Målgruppe og lovgivning

Lundens aktivitets- og samværstilbud er målrettet borgere i alderen 18 år og op til pensionsalderen med erhvervet hjerneskade som bor i eget hjem.  Her er plads til 8 borgere hver dag, og åbningstiden er fra kl. 9 - 15 fra mandag til torsdag.

Tilbuddet bevilges af din sagsbehandler. Der kan visiteres til 1, 2 eller 3 dage om ugen med afsæt i Lov om Social Service § 104. Transport til og fra Lunden er en del af bevillingen ved behov.

Aktivitets- og samværstilbuddet er et sted, hvor mennesker med senhjerneskade kan mødes og udveksle sociale og faglige kompetencer med ligesindede samt et sted, hvor fagligheden er i højsæde. Vi har fokus på at se det hele menneske og vejleder gerne i dagligdagens små og større udfordringer. Det tværfaglige team er sammensat af fagligt kompetente pædagoger og ergoterapeuter som gennem en positiv, ressourcefokuseret og anerkendende neuropædagogisk tilgang har fokus på at understøtte borgerens udvikling med afsæt i den enkeltes ressourcer, kompetencer og formåen.

0IOzSQbs