Dagtilbud, aktivitet og samværstilbud

Dagtilbuddet tilbydes til voksne borgere under pensionsalderen som bor i Varde Kommune, samt i de omkringliggende kommuner, hvor transporttiden ikke udtrætter borgerne.

Aktivitets- og samværstilbud gives gennem Centerstøtten og tilbydes til borgere over pensionsalderen.

Begge tilbud er til borgere, der har behov for opretholdelse eller forbedring af motoriske, sociale, kognitive, kommunikative samt personlige færdigheder. Tilbuddene dækker støtte til samfundsliv, kommunikation, relationer, praktiske opgaver, egenomsorg og mobilitet. Ledsagelse sker i det omfang, der er i sammenhæng med sidstnævnte aktiviteter.

Dagtilbuddet består af 6 timers aktivitet pr. borger 1-3 dage i ugen. Der er 8 pladser pr. dag placeret på hverdagene; mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.

Tilbuddet visiteres af kommunen. Forplejning samt deltagelse i særlige arrangementer er brugerbetalt.

tDEmMly8