Praktiske oplysninger - Lundbo

Lundbo består af 23 lejligheder fordelt i 2 bo-afdelinger. Begge bo-afdelinger har desuden fælles køkkenalrum, dagligstue og gårdhave.
Træningsfaciliteter, bassin, aktivitetsområde med EyeBab og airhockey

Omgivelser
Vi bor naturskønt placeret i rolige omgivelser ved skoven i udkanten af Varde. Afstanden til Varde gågade er 2,4 km.

Vi har egen shelter med lift, så alle har mulighed for at få en lur ude når vejret tillader det, bålplads og pavillon, hvor vi har mulighed for at holde diverse arrangementer.

Hvordan bor du?
Alle lejligheder er 2 rumsboliger på ca. 55 m2 med eget badeværelse og egen terrasse.

w0OyiIUE

Plejecenterlægeordning

I Lundbo er vi en del af en plejecenterlægeordning som indebærer, at den fast tilknyttede læge fra et lægehus i byen, yder almenmedicinsk lægehjælp til de beboere, der er tilmeldt lægen, samt at lægen jævnligt kommer til stuegang i huset. Bor man i Lundbo, vil det altid være muligt at skifte til lægehuset, selvom der skulle være lukket for tilgang.

Formålet med ordningen er at skabe en bedre kvalitet for borgere i Lundbo bl.a. gennem styrket kommunikation, tilgængelighed og samarbejde mellem plejepersonalet og den praktiserende læge, så der sikres størst mulig faglig indsigt, god medicinhåndtering og kontinuitet i pleje- og behandlingsforløbene.

n0cxotZA