Målgruppen af borgere på Bo- og rehabiliteringscenter Lunden består af 4 grupper borgere:

1. Borgere i de varige boliger i Lundbo
2. Borgere på de midlertidige pladser i rehabiliteringsafdelingen
3. Borgere der kommer i aktivitets- og samværstilbuddet.
4. Borgere som kommer til vederlagsfri træning, men som bor i eget hjem.

Fælles for alle er, at de er voksne med erhvervet hjerneskade, også kaldet senhjerneskade.

Rehabiliteringsafdelingen

I rehabiliteringsafdelingen modtages borgere i alderen fra 18 år og opefter. Den gennemsnitlige længde af opholdet er ca. 195 dage. Det korteste forløb har varet 3 dage og det længste har varet 810 dage, men ofte efter borgerne her i ca. 2 - 3 måneder. Borgerne, som opholder sig på de midlertidige pladser, har et rehabiliteringssigte i forhold til at genvinde og træne tabte funktioner grundet hjerneskaden. Borgerne er i den 3. fase af rehabilitering, hvor kommunen tilrettelægger og igangsætter rehabiliterende og kompenserende sundheds- og socialfaglige indsatser. Der kan være afklaring af mængden af hjælp, støtte og pleje, samt muligheden for uddannelse og beskæftigelse (Hjerneskadeforeningen).

Lundbo

Blandt borgerne i Lundbo er der en gennemsnitsalder på ca. 60 år, og nogle af beboerne har boet der i over 30 år. For dem er Lunden deres hjem, hvorfra de har deres hverdagsperspektiv og netværk.

Borgerne i Lundbo er i rehabiliteringsfase 4 - den vedligeholdende rehabiliteringsfase, hvor der er fokus på at have et godt liv gennem en helhedsorienteret bio-psyko-social tilgang.

De skader, som borgerne i de varige boliger har, er ofte særligt komplekse og borgerne har ofte flere fysiske, psykiske og/eller sociale behov. Det er ligeledes også derfor borgerne er tilbudt et varigt botilbud på Lunden.

Konsekvenserne af hjerneskade kan i hverdagslivet være af fysisk, psykisk og social karakter, men hvor meget kan trænes grundet hjernens plasticitet og evne til at genvinde funktioner.

Fysisk kan bevægelse, sanser, kropsbevidsthed, muskeltonus, stabilitet og balance være udfordret. Udfordringerne kan evt. være nedsat gangfunktion, nedsat synke og spisefunktion, nedsat syn, osv.

Psykisk kan en hjerneskade være direkte årsag til ændret adfærd, følelser og personlighed med flere, men hjerneskade kan også indirekte være årsag til depression, grådlabilitet og belastningsreaktioner. Omkring 50% af hjerneskaderamte, får i efterforløbet en depression grundet det forandrede liv (Psykologer i Danmark). Depression kan ligeledes ses som en medierende faktor af hjerneskaden, fordi det kan påvirke andre aspekter i borgerens liv, så som kognitive funktioner, sociale interaktioner og generel livskvalitet.

Socialt kan hjerneskade ændre eller nedsætte evnen til at indgå eller opsøge sociale relationer som før skaden. Som med psyken, kan ændret adfærd eller udfordringer med kommunikation være årsag til, at sociale relationer og interaktioner er svære at indgå i. Herudover kan usikkerhed, identitet, selvværd, sprog eller energiniveau være årsager til nedsat social interaktion.

Pårørende til personer med hjerneskade er efter skaden ofte også i krise, da den abrupte forandring af hverdagslivet får betydning for hele familien og relationen med den ramte (Psykologer i Danmark).