Vederlagsfri fysioterapi tilbydes borgere i Varde kommune eller de omkringliggende kommuner, der har et varigt eller svært fysisk handicap som følge af hjerneskade. Det kan eksempelvis være borgere med behov for at forbedre funktioner, vedligeholde eller forebygge/forhale forringelse af funktioner. Træningen kan både foregå individuelt eller på hold. Efter fysioterapeutisk vurdering kan træning foregå i træningslokale eller i bassin.
Vederlagsfri fysioterapi kan også vælges af borgere uden tilknytning til Bo- og rehabiliteringscenter Lunden, men kræver i alle tilfælde en henvisning fra praktiserende læge.
Jævnfør samarbejdsaftalen i Region Syddanmark er denne indsats gældende for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, som har fået en lægehenvisning til vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedsloven §140a, jf. Sundhedsstyrelsen ”Vejledning om adgang til vedlagsfri fysioterapi” og som har valgt en kommunal leverandør. Herudover kan der træffes beslutninger om tilbud til borgere uden for målgruppen, afhængig af borgerens situation og aktuelle rammer.
Vejledende tilbydes individuel indsats til borgere på plejecentre ca. 30 min én gang ugentligt. For borgere på hold er det ca. 60 min én gang ugentligt.