Socialtilsyn
Minimum 1 gang årligt føres tilsyn fra Socialstyrelsen, hvilket både kan ske som anmeldt og uanmeldt besøg.
Jævnfør Socialtilsynet skal der godkendes og føres driftsorienteret tilsyn med alle tilbud, som er omfattet af lov om socialtilsyn. De anvender i dette arbejde kvalitetsmodellen som ramme i vurderingen af kvaliteten af tilbuddet med en systematisk og målrettet tilgang (Kvalitetsmodel for socialtilsyn, Viden til gavn, 2023).
På Lunden føres tilsyn med Servicelovens §104 Dagtilbud, §107 midlertidigt døgntilbud, samt §85 tilbud om hjælp og støtte i et væsentligt omfang.
Der er tilsyn med fokus på borgernes selvbestemmelse, autonomi og magtanvendelse, samt beskæftigelse, relationsdannelse, sundhed og trivsel.
Ligeledes er der tilsyn og fokus på ledelse herunder økonomi og tilbuddets brug af ikke-fastansat personale, samt om de rette kompetencer forefindes i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Organisatorisk er der fokus på fysiske rammer, som skal kunne rumme og tage højde for målgruppens behov, herunder magtanvendelse og skærmning. Det er lovpligtigt at anvende Social- og Boligstyrelsens skemaer til indberetning af magtanvendelse.
Fødevaretilsyn
Fødevaretilsynet laver fødevarer- og levnedsmiddelkontrol 1 gang årligt.
Arbejdsmiljøtilsyn
Arbejdsmiljøtilsynet kan komme uanmeldt og foretage tilsyn. Arbejdstilsynet har lavet en guide til forberedelse af et eventuelt tilsyn, samt nyttige links til alt fra information om APV til arbejdsmiljøuddannelser og dokumentation af arbejdsmiljødrøftelser og sager.
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed laver årligt tilsyn med behandlingssteder og bosteder, der har autoriserede sundhedspersoner ansat. Tilsynet rummer også fokus på hygiejniske principper samt sundhedsfaglig dokumentation. Der er på hjemmesiden af Styrelsen for Patientsikkerhed flere guides til målepunkter og forberedelse på tilsyn.
Brandtilsyn
Brandsyn foretages af årligt brandvæsenet under Beredskabs Styrelsen. Forinden tilsynet eller ved større forandringer, samt til forebyggelse kan der udføres en risikovurdering efter brandmyndighedernes vejledning.